Fuglenet

I år har jeg masser af fuglenet sat op.

Jordbærene må naturligvis beskyttes mod solsorter. Det er jo netop for at redde bærhøsten, at fuglenet er lavet!

Sidste år høstede jeg få bønner og mange erfaringer. Jeg havde sået både krybebønner og stangbønner, men de blev ædt af sneglene efterhånden, som de spirede frem. Dræbersnegle gør åbenbart meget i bønner. Jeg forsøgte mig med forskelligt “snegleværn” af træ og zink, men det der virkede var meget simplere: Jeg lavede et bed omkranset af et lavt fuglenet, der lige var tætnet for neden med løst jord. Og så såede jeg nok en pose bønner. DET FUNGEREDE!

Herover  ser du årets bønnebed. Ikke et blad er beskadiget af snegle!! Så blev der endda også plads til lidt radiser. Det tegner godt 🙂

Det må også kunne betale sig at sneglesikre salaten, for også den elsker de labre dræbersnegle.

Det er med vilje, at jeg lader nettet være løst. Jeg er ret overbevist om, at det er medvirkende til, at sneglene ikke kravler over det!

Spøttrup Sø

Morten ved pumpehuset, hvis pumpe holdt Spøttrup Sø tør igennem mange årtier – siden 1930’erne. I 1994 blev søen så gendannet, og i løbet af ingen tid blev den “befolket” af fugle og fisk, og den naturlige plantevækst bredte sig hurtigt.

Pumpehuset er blevet til fugletårn …

 

…og den gendannede sø et helle for en noget presset natur i vores intensivt opdyrkede land.

 

Heldigvis er vi ikke længere så fokuserede på at udnytte hver kvadratmeter jord til dyrkning.

 

 

Rundtur

Efter flere års pause  genoptager jeg nu mine smutture, først og fremmest i nærområdet til Krejbjerg.

Der er en rute, jeg kører tit.
10 km er en behagelig strækning, når der også skal være tid til at pausere og fotografere. Og når æriendet er naturen, sker der noget nyt hele tiden, så der er såmænd altid nok at opleve!

 

Grøftekantens dominerende plante er for tiden vild kørvel, og tilbage af mælkebøtterne, da de havde magten, er nu kun deres smukke “faldskærmehoveder”, som du må puste på tre gange for at kunne tælle, hvor mange kærster du har for øjeblikket!


På en mark ved Brobakken er der nu komme maj-gøgeurt, hvor dejligt! Nok den mest udbredte danske gøgeurt (vi har fem arter + en del underarter). Det er en orkidé, og som alle andre danske orkideer er den fredet (må ikke plukkes eller graves op, selv om den frister!).


De vilde valmuer har haft svært ved at klare det intensive landbrug med tilhørende sprøjtning, men den forekommer mig at være mere almindelig nu, end den var for 20 år siden.

Und mig den glæde at betragte en vindmølle som en “vækst”. Det blæser meget i Salling, så de skyder op overalt, og de producerer langt mere energi, end vi bruger. For nogle er det ukrudt – for mig er det smukke, smukke vækster, som jeg tillader mig at glæde mig over.


Så nysgerrige, de er, kreaturerne 🙂 Alle kommer de, undtagen en sortbroget outsider, hen til hegnet for at kikke på ham, det underlige kreatur, med kameraet.


Ud for køerne var der en klat brændenælder, og på deres blade en masse labre larver af nældens takvinge, som jeg fotograferede på min sommerfugleblomst sidste år.


Her kører jeg ind i tunnelen, dannet af store træer i den lille lund ved Nedermølle. Der er noget fascinerende ved at komme fra høj sol og ind i naturens svalende tunnel!


I lunden snor Rødding å sig i sit tidlige forløb!

Ved åen vokser kabeleje. Den vokser vildt mange steder i landet, men er “sluppet ud” fra Klostrene i middelalderen. Så den er altså ikke “oprindelig dansk” – hvad det så betyder??