09-06-2009 Krejbjerg Strand? Har I også jeres egen strand i Krejbjerg, har skeptiske venner spurgt, måske med et anstrøg af hån i mundvigen, underforstået: den flække er da vist bare omgivet af gyllemarker. JA, vi har en dejlig og spændende strand, som er en udflugt værd – beklager…… ![]() ![]() …Foruden alt det ‘ordinære’ har vi Hjortholm. I dag er det en halvø, fordi vi har fralandsvind og altså lavvande. Nå vi har vestenvind, er det en ø, og vi må vade gennem ½ meter vand for at komme derud. Jeg vender tilbage til Hjortholm lidt senere. Nå, lad os først gå lidt på opdagelse langs kysten. Engang blev der fisket en del skrubber, rødspætter og ål. Nu er det så godt som slut. Det lille fiskerskur er sunket i knæ, og spillet bliver ikke brugt mere… …og alligevel er det ikke så mange år siden, i hvert fald Alt det, der ikke bliver vedligeholdt forgår ret hurtigt, |
||||||||||||||||
Forfald er vel ikke smukt, men dog charmerende og ganske interessant. Her er strandkvik vokset gennem hullet i en gasbetonsten, der har været brugt som vægt, måske til at forankre de bildæk, der var været brugt til at fange ål i. Åefangst i bildæk har været udbredt på egnen: Dækkene blev snøret sammen, så der kun var et lille hul i dem. Så blev de smidt ud i vandet, hvor der var ålegræs. Ålene gemte sig derinde, og så kunne man hver morgen hente døgnets høst af ål. Det kunne godt blive til mange, for man kunne sagtens have flere dæk – og for øvrigt også drænrør – ude samtidig. Af og til blev dæk og rør tømt af andre end deres ejermand. Det gav jævnligt anledning til ufred.Ankeret er symbolet på søfart i det små og i det store. Det kan også bruges til at forhindre de sidste rester af pandeplader i at flyve væk for den mindste vind. Taget var belagt med tagpap.Gryden er af den gamle type med en kant, så den kunne hænge på et gammeldags komfur med brændsel. Her i fiskerskuret har det formentlig været brugt til at varme trætjære i, når nettene skulle præpareres, så de kunne holde i mange år.
Nå, tilbage til den rigtige natur. Bittersød natskygge har fundet en plads ved ruinen. Blomsten er smuk og karakteristisk for natskyggefamilien (tomat, kartoffel, sort natskygge…). |
||||||||||||||||
![]() Bittersød natskygge Sandkryb hører til kodriver-familien. Dens fine blomster har faktisk ingen kronblade. De klokkeformede bægerblade ligner til gengæld ‘rigtige blomster’, altså kronblade.
Lægekokleare (herunder) eller skørbugsurt. En interessant historie er knyttet til denne urt, ligesom til mange andre i vores natur: Store felter af udstrakt kløver blomstrer for øjeblikke.
…og kællingetand foruden guldregn, ærter, gyvel og mange, mange flere. Kællingetand har her fået selskab af den blå stedmoderblomst, så de sammen danner den nydeligste sammenplantning i det lyse strandsand – og dekoreret med en ‘kridtsten’.
Vårbrandbæger lyser smukt op her som på markerne mange steder. Men hos husdyrene er det argt ukrudt, der har bredt sig voldsomt i løbet af de sidste 100 år. Planten er giftig, og laver landmanden hø af græs med brandbæger, er høet giftigt for husdyrene – som i øvrigt ikke rører dem ude på græsmarken. Vårbrandbæger Nå, nu er det på tide at komme ud på Hjortholm! Ved hvert lavvande ser den opdukkede bund forskelligt ud, afhængigt af strømforholdene under højvande. I dag var der ‘anlagt’ en ekstra sandvej ud til Hjortholm. Vejen ligner næsten en menneskeskabt vej. Ude på halvøen, som den jo altså er i dag, er der masser af kyst-natur med, hvad dertil hører.
På næsten alle stenene vokser der lav, dette mærkelige Fjordternerne var ikke for tilfredse med mit selskab. Hjortholm er normalt et fredeligt sted.
Gåsepotentiler og stedmoderblomster har erobret et areal i den evige kamp for plads, lys og næring på den karske kyst. Strandkvik Strandkvik og gåsepotentil er fine eksempler på, at kampen for tilværelsen langs kysten kræver særlige forudsætninger. Som mange andre planter i området er de i stand til at sende meterlange skud, ‘udløbere’, ud for at finde ny steder at slå rod. Det gælder om at få så godt fodfæste, at man kan få masser af lys, vand og næring, mens tid er. Og så man kan stå fast, når stormen kommer. Gåsepotentil 07-06-2009 I dag fik jeg den første håndfuld skovjordbær på mit havregryn. De er meget små, men udsøgt lækre…
05-06-2009 I dag var jættestuen målet. I Ginderup Plantage er der en del gravhøje, og i en af dem er der en jættestue fra omkring 3.000 år før vor tidsregning – altså et 5.000 tusinde år gammelt gravsted bygget af kampesten. Virkelig imponerende!
Læg mærke til det den skønne bevoksning på gravhøjen. De gamle gravhøje er fredede for at bevare dem for eftertiden. Hvad der er inde i højene er interessant kulturhistorie. Udenpå får bevoksningen normalt også fred og udgør i så fald et fristed for planter og små dyr.
På Ginderupvej er denne gravhøj overvokset med blandt andet meterhøje gyvelplanter (foto til venstre). På en sidevej, Humlegårdsvej (foto til højre), har en venlig sjæl barberet en gravhøj ind til skindet med en plæneklipper – ingen god ide! De friserede grøftekanter og altså også gravhøje er rene ørkener for vilde dyr og planter. En anden velmenende sjæl har givet de “store ukrudtsplanter” i grøftekanten Roundup – som her vild kørvel. Det kan godt være, at landbrugsrådgivningen og Cheminova kalder det for ‘plantebeskyttelsesmidler’. Jeg vælger nu at kalde det for GIFT. Det er svært at se, at planterne på billedet bliver ‘beskyttet’. Nå, det her skal ikke været ‘mit jammersminde’. Der er selvfølgelig meget at komme efter i Ginderup plantage. Selv om rødgran ikke just lægger op til en frodig underskov, så er der alligevel nok at kikke på. Granernes ‘dupper’ er skubbet af de bløde, nye granskud. I den skyggefulde del af underskoven blomstrer den smukke skovstjerne. Den er et lidt utypisk medlem af kodriverfamilien eller primulafamilien. Skovmyrerne har voldsomt travlt med at bygge og fodre. Det er svært at forstå, at verden ikke for længst er overfyldt med skovmyrer, sådan som de formerer sig og folder sig ud. I lysningerne er der brombær alle vegne. Da jeg var dreng, var brombær ret sjældne i de skove, hvor jeg kom. I dag er de overalt – og en plage, som de hænger i tøjet og ridser ‘flæsket’. De har i høj grad overtaget hindbærrenes domæner. Og de har ikke nær samme dejlige aroma. Brombærsyltetøj har en flov smag, sammenlignet med hindbærsyltetøj.
På hjemvejen dette udgåede elmetræ (foto til venstre). Elm er ellers livskraftig og frodig som mælkebøtter. Hvor vi boede, da jeg var dreng, var der masser af elm på nabogrunden. Da betragtede vi elm som argt ukrudt, der skød op overalt i hække og ubevogtede hjørner.
31-05-2009 I dag er vejret for godt til lange ture, og der er da også masser af natur i haven. Den lå under en presenning for at beskytte sig mod solens udtørring. Flere gange måtte jeg puffe til den for at få den til at posere, og hver gang ’tissede’ den. Som du kan se, er enden helt våd, og sandet hænger i væsken. Jeg er ikke klar over, om det er gift eller blot urin, men det er helt klart noget, den truer med for at forsvare sig. Den har masser af giftvorter med et par ekstra kraftige ved nakken. Og den er faktisk ret så giftig, så kun få dyr sætter tænderne i den. Til gengæld er den en stor hjælp i haven, hvor den æder masser af snegle og insekter. Heldigvis har jeg mange skrubtudser i min have. …Og den har da sin egen charme, den lille brunøjede. Den er bare fem centimeter lang, så enten er det en unge eller en han. Hanner er faktisk så små. Lige da jeg tog presenningen væk, lå den lidt gravet ned i sandet. Den nød tydeligvis ikke lyset og solen – og mig. Nå tudse-far, nu får du fred. Jeg lægger presenningen over dig igen.
Skovjordbær kanter græsplænen, og den breder sig yderst effektivt med sine udløbere.
Bærrene er ved at rødme. I biologi siger vi egentlig, at jordbær ikke er bær, men masser af små nødder på en saftig blomsterbund. Det kan man faktisk ret tydeligt se på skovjordbær, hvor nødderne dominerer noget i forhold til bunden. De dyrkede jordbær (foto ovenfor til højre) er for øvrigt også spækket med bær og blomster. Det tyder godt 🙂 I min græsplæne
Krydderhaven
Humlebierne elsker purlø-blomster! Salix – eller pil
29-05-2009 Hjerk Nor sluse, her fra Sallingsundsiden, selve noret anes i baggrunden. Et nor er en fjord, der har forbindelse til havet, men den er næsten helt afsnøret. Her er Hjerk Nor sluse og dæmning fra den tid, hvor man endnu var meget opsat på at styre vandstanden, så landbrugsarealerne blev mindst muligt oversvømmet ved højvande.
Vingefrøet hindeknæ, nok en smuk repræsentant for nellikefamilien. Hvem har dog fundet på det romantiske navn til skønheden? Ligesom strandarve (også nellikefamien) har den tykke blade, hvor den på bedste kamel-vis samler vand til tørre tider…. Smukt forfald. Pælene har i sin tid støttet kystforstærkningen på stedet. Nu beskytter de ikke meget, men hvor er de dog en vigtig del af ‘naturen’. Se, hvor tangen slynger sig som det dejligste hår om pælene!
Udbredelse af hornskulpe i henhold til den fremragende hjemmeside www.fugleognatur.dk. Den findes her langs Sallings vestkyst, men de iagttagelser er ikke registreret, så der er basis for nok en jagttur efter hornskulpe, så vi kan få den registreret. Ganske overraskende er den i nordvest-sjælland! 27-05-2009 En halv time ved Nymølle Strand i kraftig blæst, så er brillerne næsten som råglas af salt. Alligevel vil jeg ikke snyde mig selv for den særlige oplevelse, det er, når Limfjorden viser tænder. En dunk er tæt belagt med blåmuslinger – de små muslingelarver hæfter sig på faste genstande: bropiller, sten, dunke – og altså også på tove, der er spændt ud over bunden. Blæsten går frisk… I baggrunden gennem Der har ligget et teglværk (skorstenen til venstre), for der er masser af ler i området. Der er masser af frisk opskyl i dag. Desværre er ålegræs (bændeltang) på retur i fjorden. Alger tager livet af det. Den opskyllede sten her var fodfæste for en meterlang algeart, hvor hvert enkelt ‘blad’ ligner brunt lakrids/karamel snor til en kagemand.
Selv stedmoder-blomsten begår sig. Den smukkeste her klarer faktisk de barskeste forhold. Den lille hvide, som vi kender fra marker og haver, hører hjemme på god, kalkrig jord.
Kællingetand klarer sig også fint! Her i tæt samliv med en kruset skræppe. ..Og nok et familiemedlem: Selv ærter gror her – strandært. Strandarve danner tætte puder. Blomsterne er ret beskedne, men ‘puderne’ er markante og smukke langs stranden.
24-05-2009 Også i dag var målet gøgeurter ved Mollerup Sø. Denne gang i et område omkring 500 m vest for området, jeg besøgte i går. Jeg fandt da også et par eksemplarer. Igen var det sikkert maj-gøgeurt, selv om pletterne ikke var markante. Tiggerranunkel Engkabbeleje Sidegevinsterne var mere spændende. Engkabbeleje i naturlig størrelse. Blandt de mange smukke blomster var smørblomsterne – den ydmyge tiggerranunkel og den store, prangende engkabbeleje. Billederne viser ikke tydeligt rangsforskellen mellem de to slags smørblomster. Over et stort areal voksede Jeg måtte have nogle af disse silkeagtige vattotter med hjem, så mit barnebarn på 4 år kan bruge dem, når han leger. En håndfuld af piletræernes gæslinger var et stort hit tidligere på sæsonen. De var lastbilernes vigtigste last. Det bamsebløde tiltaler børnene – og vel os alle. Den smukke trævlekrone var der også mange af. Engtroldurt bærer sit navn med rette, den ser troldagtig ud nede i græsset. ..Og så var det jo gøgeurten, jeg var på jagt efter, så den fik jeg naturligvis også i kassen. 23-05-2009 På udkik efter gøgeurter
Mollerup sø og områderne omkring Gøgeurt-arealet
|
||||||||||||||||