Ture 5

02-03-2012

Krejbjerg Natursti

I smukt vejr på forårets anden dag fulgte jeg Skiveegnens cykelrute nummer 37: Krejbjerg – Hjerk Nor – Hjortholm. Den kan jeg anbefale!

Første billede er begyndelsen af Humlegårdsvej –
på kortet herunder markeret med 1.

Vejen er endnu asfalteret, og udsigten over Sallingsund gør mig glad. Da vi flyttede til Krejbjerg, savnede jeg de midtjyske skove meget – nu ville jeg ikke undvære Limfjordens kyster!

Jeg er nu ved Humlegård (2). Foran mig har jeg gården….

…og bagved en smule bøgeskov. Nu kan jeg se, hvor lille skoven er, men bøgen springer ud kunne skoven vel være på 100 hektarer!

Efter Humlegård går det ned ad bakke, indtil vi når Krejbjerg strand.

Udsigt over mod Hjerk Nor, der er et en afsnøret fjordarm,
hvor vandstanden er kontrolleret af sluser.

Hele ruten er afmærket, og hvis bare jeg følger de blå pile,
farer jeg ikke vild – heller ikke i den store rørskov.

Vi er i engen, og med forudgående fugtigt vejr er vejen
noget sumpet, men mine træsko klarer det.

Hele området er præget af gale kystskrænter med hedelyng og buske.

Fjorden er blikstille i dag, og jeg kan se om til Hjortholm…

… Med telelinsen på får vi her spidsen af Hjortholm, der i dag
vist er landfast. I baggrunden med møllerne har vi Mors.

Mens jeg har telelinsen på, fanger jeg lige en muslinge-kutter…

…og jeg snupper også lige et par svaner i flugten!

Der er ikke mange dage om året, hvor vejret er så stille her!
Træerne er på Hjerk-siden af fjorden.

Stadig med telelinsen på får vi nok et billede af Hjerk-siden…

…og i det fjerne billedet af landsbyen Harre.

Naturstien er smal her og oppe på en dæmning…

…Kystens former er smukke.

Så står jeg på slusebroen (3) og kikker ind mod Hjerk Nor…

…og ud mod fjorden. De næste fire billeder er
fra slusen og området lige omkring.

Jeg har nu lagt slusen bag mig, og er på Hjerk-siden.

Snart kommer et pause-sted med informationer om,
hvor jeg er, og hvad jeg ser.

Jeg er nu igen på asfaltvej og ser snart landsbyen Hjerk på min venstre hånd.

Efter et par kilometer må jeg til højre på stien ned over marken…

…der kommer snart en lille bro over bækken,
der munder ud i Hjerk Nor, Gedbæk.

Gedbæk i retning mod Hjerk Nor.

Vel ovre på Andreup-siden dukker en lille hytte op…

…Skuret…

…der er åbent…

…og der er lagt op til en velfortjent pause.

De få hundrede meter igennem bøgeskoven er dejlige,
selvom det ikke just er højsæson for løskov.

Vi lærer vores børn, at de ikke må skære i træernes bark,
men gudskelov er der nogle, der trodser os!

Ellers ville denne tur have manglet en dimension!

Som i alle skove er der masser at glæde sig over
når som helst, man kommer der.

Men alting har en ende…

…og snart er jeg igen på den slagne, asfalterede landevej…

…og har lagt den smukkeste del af turen bag mig
– nu er det bare hjemad mod Krejbjerg City.

08-01-2012

Seks dage efter stormen

Knud Strand

Så er vandstanden igen normal, og stormens kraft
bliver anskueliggjort ved en spadseretur langs klinten.

Dommen over det lille sommerhus er afsagt!

05-01-2012

To dage efter stormen

Knud Strand

Det typiske syn, man møder, når man besøger
Knud Strand en ganske almindelig dag.

Tirsdag den tredje januar 2012 havde vi en kraftig
vestenstorm, som pressede vandet ind i Limfjorden.

To dage efter stormen så det således ud: Stadig god vind og ret gode bølger, sandstranden var overskyllet, og vandet stod en halv meter op ad skrænten.

Det lille sommerhus på skrænten synger nu
på sidste vers, og bolværket er oversvømmet.

 

12-06-2011

Nedermølle og grøftekanterne

Nedermølle

Rødding å’s øvre løb

Rundturen på kortet er cirka 10 km – et passende smut og ikke mindst på denne årstid en smuk natur.
Hele turen rundt er grøftekanterne i yppigt flor og kun ganske få steder plys-klippet af velmenende mennesker, der foretrække græsplæner langs vejen i stedet for “ukrudt”.Undervejs passerer jeg bække eller små åer fire steder (gule cirkler).I det grønne felt er en ualmindelig smuk natursti, hvor man også kan cykle det meste af vejen langs Rødding å’s øvre løb.Den blå cirkel repræsenterer et vandskel, hvor Rødding å og Gedbæk (hedder den vist) løber hver til sit. Rødding å udmunder i fjorden ved nymølle, mens Gedbæk løber ud i Hjerk Nor.

Det er ikke almindeligt her på egnen med god landbrugsjord, at bække og åer får fred til at bugte og boltre sig og være omgivet af “vild natur”.

Der er ualmindeligt mange lægekulsukker
langs åens bredder og på engen omkring åen.

Her og på de følgende to billeder beruser humlebierne
sig i nektar og pollen fra lægekulsukker.

 

Grøftekanterne

Grøftekantens miniature-landskab bliver ikke meget
smukkere end på denne tid, hvor musevikkerne blomstrer.

Musevikken i muse-perspektiv.

Kruset skræppe foran “brudslør” i form af græsbladet fladstjerne.

Grøftekanterne er naturens egen potpourri for øjeblikket. Her er
vejbred, vikker, smørblomster, kørvel i frø og “brudeslør”.

Vellugtende kamille (den vi laver kamillete af) er man
simpelthen nødt til at knuse mellem fingrene og lugte til.

Vurdér selv, om det er rimeligt at kalde denne smukke blomst for torskemund. Nå, hvad har torsken forresten gjort, siden det betragtes som nedsættende at få koblet dens navn på. Faktisk er det vel torskedumt!

Vellugtende kamille og dybrøde valmuer. I de sidste år er valmuen begyndt at vise sig igen efter mange års pause. Sprøjter man mere omhyggeligt – eller hvad er grunden?

Smørblomster er nu et langt smukkere navn, en bidende ranunkel. Men det sidste fortæller nok mere om kreaturernes oplevelse, hvis de ved et uheld spiser den.

Pastinakken er saftspændt og klar til at udspile sine gule skærme.

Langs et stykke autoværn ned mod bækken gror masser af pastinak.

Langs vejens modsatte side ved åen er masser af lugtløs
kamille og et par farisæer, der vist ikke hører til i naturen!

07-06-2011

Spy i skovspurv

Da vi drak kaffe på terrassen, opdagede jeg, at en skovspurv lå død efter
at være fløjet mod en rude. Lidt trist, men uundgåeligt nu og da…

En spyflue kravlede ivrigt rundt på spurven, især ved øjnene, hvor det var nemt at lægge æg, og snart havde den også forrettet det ærinde. Men det er vel værd at forsøg i brystet også…

Måske er det nemmere i det andet øje…

Hvordan var det nu lige jeg gjorde i højre øje?

 

21-05-2011

Aborrer i Spøttrup Sø

Det er lidt eventyragtigt, landskabet med Spøttrup sø og borgen i baggrunden. Søen blev genskabt i 1992, og ret snart så den ud til at have ligget der altid med, hvad der hører til af fugleliv, planter og fisk.

Det gamle pumpehus er nu omdannet til fugletårn, omend mekanikken stadig kan beses i underetagen.

Et par rigtige lystfiskere nyder eftermiddagen ved søen – de skal ikke nyde noget af put & take.

Hvorfor skulle de også det. De fangede 11 lækre aborrer i løbet
af eftermiddagen og reddede aftensmaden i flere dage!

…Og de må have rigtig dolk med uden at risikere en uge i spjældet.

…Og de fiskede med regnorm, som vi gjorde, da jeg var knægt!

Sådan bedriver man rigtigt lystfiskeri.

27-03-2011

Syd for Lillebælt, nord for Hejlsminde

Det blev et længere smut denne gang – til fødselsdag nord for
Hejlsminde i et fint spejderhus i de smukkeste omgivelser.

Det var et herligt syn med de furagerende svaner i solopgangen…

…det romantiske billede af svanerne blev en smule ramponeret, da jeg opdagede, at lækkerbidderne kom fra et rørudløb med spildevand 🙁

Nå, men på stranden var også den lifligste kilde.

25-03-2011

Sønder Lem Vig

Vejret er aldeles gråt, diset og med gus fra fjorden, og Sønder Lem Vig byder ikke just velkommen. Vegetationen passer til en western-film, og de fædrelandske strofer, som anpriser de danskes øer, lægger vi i skuffen i dag.

Plast og andet affald præger i høj grad stranden og området.

Men ser vi væk fra vejr og skidt, så er området omkring
vigen faktisk fredet fuglereservat.

Pumpehuset, slusen og en kanal til fjorden sørger for, at fjordens variable vandstand og grundvandet ikke ødelægger område særlige karakter. Som det meste danske natur eksisterer også enge og den afsnørede vig her på menneskenes præmisser.

 

12-03-2011

Udkantsfornemmelser

Vejret er gråt i gråt, byskiltene hælder slemt til siden, og ruinen af en lade møder blikket, når man kikker ind i Krejbjerg fra Rødding-siden. Så er det, man kan få udkantsfornemmelser.

Nå, det hjælper ikke at klynke. Vi har selv valgt at bo i landsbyen – og det har vi da heller aldrig fortrudt. Her på marken over for Hestehave boede der mennesker for tusinder af år siden, og de opfattede næppe området som udkant. Livet foregår dér, hvor man er!

De tumlede oven i købet med store sten for at fortælle
omverdenen, at her boede de, og her blev de begravet.

De fire høje, jeg besøgte var der ingen fredningssten på. Måske fordi de i forvejen havde været hjemsøgt af “gravrøveren fra Krejbjerg”, Refsgaard, som huserede for hundrede år siden og tømte hundredvis af gravhøje for flotte oldsager. Han have nogle drenge til at grave et hul lige ned midt i gravhøjene på egnen, og som regel kunne han i gravkammeret finde flotte stenredskaber, ravsmykker og lerkar. Han var til gengæld ligeglad med, at han ødelagde arkæologernes mulighed for at lave omhyggelige udgravninger og grundige beskrivelser af højene, bare han fik fingre i klenodierne. Det skal siges, at det ikke var ulovligt at grave gravhøjene ud på den tid, bare man havde ejerens tilladelse.
Og dem fandt han rigeligt af. Jeg står netop i disse uger og fotograferer nogle af de Refgaardske samlinger inde på Skive Museum. Smukke ting, men på en trist, egoistisk baggrund!

På vej tilbage til Krejbjerg går jeg over en kæmpe majs-stubmark – ørkenagtigt på denne tid af året, men tre rådyr og en agerhøne overraskede jeg alligevel i “ørkenen”. Kirken fra 1200-tallet plejer ellers nok at krone landsbyen, men selv den bliver grå i det disede, overskyede vejr.

Kunne de glæde sig over at bo i Krejbjerg for 5.000 år siden og for 1.200 år siden, så behøver jeg ikke at klynke. Vi er ikke mere udkant, end vi selv gør det til! Og snart kommer foråret rigtigt:)

 

05-03-2011

Bidende forår ved nymølle

Selv om vinden er skarp, er der forår i luften…

Isen er brudt op og små-flagerne bølger sejt som grød.

Nej, spillet er ikke kanoniseret. Den nedgående sol sørger for glorien.

Det er lavsæson for hyben, men de røde knopper er
garanten for, at lysere tider venter.

Hvor åen munder ud og renser for is med Mors smukt i baggrunden.

Hvad er det dog, de har gang i ved skorstenen, Energi Midt?

 

20-02-2011

Slugten bag den gamle skole – med kamera

Jeg måtte af sted til slugten i dag igen – og med mit kamera. Min opmærksomhed samlede sig især om de fantastiske isformationer, der dannes omkring bækken, når der fryser godt. Avancerede istappe eller lyn-fremstillede drypsten i mærkværdige organiske former, fæstet på græsstrå eller sten. En fortryllet lille-verden af krystal!

 

19-02-2011

Slugten bag den gamle skole

Så var jeg igen kommet af sted uden kamera – det skulle jo bare være en kvik gåtur i det smukke snelandskab. Men man går jo ikke en tur uden at opleve noget særligt, så heldigvis havde jeg da telefonen med det elendige kamera hos mig.
Jeg måtte have et billede af rovfuglen, der har sat sit umiskendelige aftryk i sneen af et nedslag, der formentlig gav et måltid…

…Og så et billede af det lille vandfald i bækken dækket med blonde-is:

 

04-02-2011

Nymølle i 12 sekundmeter

 

20-01-2011

Glyngøre havn

En lille men smuk dansk havn midt i “istiden”, det er Glyngøre havn.
Med velholdte kuttere og masser af snore og trisser og spil.

I horisonten til venstre skimter vi Nykøbing Mors og til højre Furs klinter.
Med fødderne på én perle og udsigt til to andre i nabolaget…

…herunder med zoom på Nykøbing.

…og på Sallingsundbroens smukke silhuet.

Til æstetikeren, der er bange for, at mennesket frembringelser vil skæmme naturen, vil jeg sige: Naturligvis sker det, men havnens maskiner, kuttere, fyrtårn, tanke – alt sammen først og fremmest sat i verden for at tjene vore egne formål – har i aller højeste grad sin egen skønhed eller æstetik. Ligesom mange andre store anlæg i landskabet har det. Guldaldermaleren har ikke patent på at definere æstetik.

 

12-01-2011

Gl. Rønbjerg
Hede, tørvemoser og rakkere

I området ved Hvidemose er der måske ikke meget natur natur, men så i det mindste kultur natur. Og faktisk spiller det tit smukt sammen, hvis man da ikke forlods har stirret sig blind på problematikken: “menneskets indblanding i naturen”. I baggrunden det beskedne, gamle, gule ledvogterhus.

Rakkerhuset illustrerer, hvor smukt samspillet mellem natur og kultur kan være. Det hedder næppe Rakkerhuset, fordi min svoger boede der, da han var lille. Men egnen er kendt for sine rakkere, når vi går 100-200 år tilbage i tiden.
Nu er her privat dukkehus-museum.

I området er der et væld af moser. Om vinteren kan den rene hvide flade mange steder tage sig lidt kedeligt ud, hvis ikke som her ved Rønbjerg Mose små øer og smukke omgivelser skaber prospekt.

Skånsø var bare én stor hvid flade – men porsen ved bredden brød alligevel monotonien. Helt tilbage fra Egtvedpigens tid har morse-pors været en kær ingrediens i mjød, som den i dag er det i brændvin. Lige som den velduftende mjødurt og gul snerre blev den i gamle dage brugt i sengehalmen, hvor den gav duft og jog utøj på flugt – tilsammen kaldtes de “Jomfru Maries sengehalm”.

De vilde svaner

Ved Frammerslev har en flok på 15-20 svaner vinteren igennem fourageret på stubmarkerne. Endnu er de “grimme ællinger” ikke alle sprunget ud som smukke, hvide svaner.

De vilde svaner var forbavsende tålmodige.

 

03-01-2011

Vadum strand og Fodmosen
Det var ikke en smuk eftermiddag i dag – råkoldt og overskyet og lidt diset var det. Når Solen går ned i en sæk, er der ikke voldsomt mange facetter i lyset. Men så er det jo bare en ekstra opfordring til at finde motiver, der alligevel er “fotogene”.

Med kameraet på stativ på taget af bilen har vi udkig til hviler og fouragerer på isen og i vågerne med Mors i baggrunden.

Endnu har jeg kun udforsket en meget beskeden del af Sallings kyst med mit kamera. Denne gang er jeg taget til Vadum strand i timen før solnedgang. Har man sanserne med sig, er der spændende motiver – også selv om lyset er vagt, og sne og rim reducerer farverigdommen alvorligt. Kysten byder på mange former, og dem har jeg opsøgt.

Her, hvor jeg står af bilen, er der flad badestrand om end vandet er lidt hårdt i dag. Men 500 meter syd for med Kås Hoved i den fjerne baggrund er der ret høje klinter.

På min vej hen til klinterne møder jeg rævens hule. Som bekendt har ræven altid flere udgange, og yderst til højre anes bagdøren.

Klinten er rød af en blanding af rødt sand og ler med ½ meter muld øverst.

Klintens form er meget karakteristisk bølget. Om det hænger sammen med høfderne langs kysten, ved jeg ikke – måske?

I frøperspektiv synes verden umådelig – og så er det bare Mors i baggrunden til venstre og Knud Strand til højre.
Spørg mig så ikke, hvorfor der er rim på nogle sten og ikke på andre lige ved siden af!

Bag klinten ligger Fodmosen, som om føje tid bliver til en del af fjorden. Efter at kystbeskyttelsen er blevet fjernet, skal der formentlig bare en omgang kraftig storm til, før fjorden bryder igennem og tager over.

 

02-01-2011

Solnedgang – Krejbjerg kirke

Solnedgangen var SÅ smuk i aften. Udsigten fra mit
gavlvindue til Krejbjerg kirke, 500 meter sydpå.

 

02-01-2011

Nymølle – istid 2

Siden midt i december, da jeg var ved Nymølle sidst, har der være tøvejr og godt med regn. Men smukt og særegent er det stadigvæk med de mange isformationer – og et par istids-overraskelser venter…

Paddehat – en undermineret isflage med istapper nedenunder.

Cirka en kilometer nord for Nymølle med udsigt mod syd.

Det er forståeligt, at morsingboer nyder udsigten fra
Nymølle til Sillerslevs møller og kirke 🙂

…Her har isflagerne formet et morænelandskab
ved at presse sandet op foran sig,

…og her er der markante skurestriber, der viser isens
bevægelsesretning hen over “landskabet”…

…Endnu et iøjnefaldende landskab med morænebakker og skurestriber. De knækkede isflager kan skabe geometriske former, der ellers ikke er særligt hyppige i naturen…

…En dødisklump er knækket af den nu tilbagetrukne isfront – også her præges “landskabet” af randmoræner og skurestriber. En miniature af Hald Sø og Dollerup bakker…

…en tunneldal med flodbund og et smukt delta.

Denne 30-40 cm store “ringborg” af ålegræs ved jeg ikke,
hvad er. Jeg tror ikke, den er lavet af mennesker??

En kilometer nord for Nymølle med ryggen mod vandet er der udsigt til “Ny Spøttrup”, en gammel gård, der indvendigt og udvendigt står, som den gjorde for næsten hundrede år siden.